Du kender det sikkert – følelsen af at blive overrasket med en lækker, hjemmelavet middag med levende lys, flotte blomster eller en sød sms på vej hjem fra arbejde. Valentinsdag er den perfekte anledning til at gengælde noget af al den kærlighed og vise din mand eller kæreste, hvor meget du elsker ham – ikke bare den 14. februar men hele året. Du finder inspiration og gode idéer til valentinsgaver til mænd lige her!
Du kan næsten ikke undgå at forelske dig på ny i din kære mand eller kæreste, når først der er romantik i luften såvel som på fjernsynet og i landets mange butikker. Men hvad kan du egentlig give din mand, kæreste eller ham, du har et godt øje til, i valentinsgave? Det kan du blive meget klogere på ved at læse med her på siden, hvor vi har fundet de bedste overraskelser, oplevelser og valentinsgaver til ham, du holder af!
- Hvad kan jeg give ham i valentinsgave?
- Oplevelsesgaver er perfekte valentinsgaver til mænd
- Personlige og romantiske valentinsgaver til ham, du holder af
- Frække valentinsgaver til ham og soveværelset
- Giv ham en sjov gadget på valentinsdag!
- Det er tanken, der tæller på valentinsdag
- Find flere gaveideer her!
Hvad kan jeg give ham i valentinsgave?
Der findes et utal af gode gaveidéer til ham, du holder af, når valentinsdag først står for døren. For om han er håbløs romantiker eller foretrækker en stille stund derhjemme, vil du med garanti kunne finde på en god overraskelse til ham på valentinsdag ved at kigge med her!
Inden du farer vild i dine mange idéer og må kaste håndklædet i ringen på grund af manglende overskud og tid, kan det imidlertid være en rigtig god idé at overveje følgende ting:
- Hvem er valentinsgaven til: Er den til din bedre halvdel gennem flere år eller til din nye forelske som du længe har gjort dit bedste for at score?
- Er valentinsgaven til ham eller jer begge: Går du f.eks. efter en vild overraskelse, der kan ryste jer tættere sammen, eller foretrækker du at give ham en gave, der udelukkende er til ham?
- Hvor romantisk anlagt er han? Er han vild med søde breve, chokolade og roser i soveværelset eller foretrækker han en mere afdæmpet fejring af den kommercialiserede kærlighedsdag?
Dertil kan det være en rigtig god idé at tage et kig på bankkontoen og overveje, hvor mange penge du vil bruge på valentinsgaven til ham.
Hvad end du har råd til at købe ham en mindre herregård eller foretrækker at holde budgettet SU-venligt, kan du være sikker på, at der findes et hav af gode idéer til, hvad du kan give i valentinsgave til manden i dit liv.
Læs med herunder, og lad dig inspirere af de fantastiske oplevelsesgaver, de personlige gaver, der viser, hvor godt du kender ham, og ikke mindst de sjove gadgets og frække overraskelser, der med garanti vil kunne holde ham underholdt i flere timer!
Oplevelsesgaver er perfekte valentinsgaver til mænd
Er din mand eller kæreste helt vild med udfordringer til lands, til vands og i luften? Eller vil du overraske ham med en lækker overraskelse, som I kan nyde sammen eller få jer til at komme hinanden bedre ved? Så kan du med fordel lade dig inspirere af vores gode bud på gode valentinsgaver eller finde den helt rigtige lige her!
- Romantiske gourmetoplevelser for to: Giv ham en middag, han sjældent har smagt bedre – inviter ham på en 6-retters menu på en fin restaurant, eller tag ham med til chokoladebrunch med champagne senere på ugen. Du finder de bedste gourmetoplevelser lige her!
- Outdoor-oplevelser han vil elske: Er han helt vild med mountainbikes, vandreture og vildmarksgourmet i det fri eller klatring i højderne? Eller kan han bare slet ikke få nok af spændende udfordringer i naturen? Så kan du med garanti finde den helt rigtige valentinsgave til ham ved at se med her! De vilde oplevelser vil med garanti knytte jeres bånd tættere sammen.
- Motorsport for alle pengene: Er du på jagt en valentinsgave til rigtige mænd? Så er en oplevelse fyldt med motorsport meget vel det, du har ledt efter! Giv ham en tur i Lamborghini med chauffør, eller lad ham prøve kræfterne af bag rettet på en racerbane. Du finder et hav af oplevelser med fart over feltet, når du klikker her!
- Madkurser til rigtige mænd: Er din mand vild med at grille, lave mad eller bage et godt brød? Eller kunne du godt tænke dig, at I blev bedre til at deles om arbejdet i køkkenet? Så er det oplagt, at du inviterer ham til et madlavningskursus, hvor han kan lære meget mere om bøffer og bearnaisesovs, om pizzabagning hos Claus Meyer eller noget helt tredje hos en anden, dygtig kok eller kokkeskole.
- Kro- og spaophold til mænd, der elsker luksus: Er din kæreste eller mand vild med luksuriøse oplevelser, hvor han bliver passet og plejet, får god mad i maven og ikke mindst kan finde tid til sig selv og jeres forhold? Så vil han helt sikkert sætte pris på en romantisk weekend med spa og wellness eller et kropophold i naturrige omgivelser, hvor I kommer væk fra hverdagens stress og jag. Du finder et hav af fantastiske ophold lige her!
Personlige og romantiske valentinsgaver til ham, du holder af
Du kender din kæreste eller mand bedre end de fleste. Derfor er det også oplagt, at du giver ham en romantisk og personlig gave, når I fejrer valentinsdag sammen den 14. februar. Det kunne for eksempel være:
- Lækre plejeprodukter og parfumer: Går din kæreste meget op i sit skæg, hår og hvordan han ser ud, når han går ud ad døren og tager hul på dagen? Hvorfor så ikke give ham et par lækre plejeprodukter, en ny parfume eller et smart barberingssæt han kan glæde sig til at vågne op til om morgenen? Du finder det hele og meget mere lige her!
- Valentinsgaver til manden, der har alt: Når din mand eller kæreste først har alt det, han kunne ønske sig, handler det om at være kreativ og kvalitetsbevidst med de personlige gaver. Overrask ham med noget lækkert køkkenudstyr, han ikke vidste, at han bare måtte eje, eller en flot pyntegenstand, som med garanti vil stå smukt i hans eller jeres hjem. Du finder valentinsgaven til manden, der har alt, lige her!
- Romantisk chokolade til ham, du holder af: Sig det med blomster eller – endnu bedre – med chokolade! Design din egen chokoladebar, og skriv fine beskeder til ham på valentinsdag. Du kan lave og købe din personlige valentinsgave til ham ved at klikke her!
- Overrask ham med blomster på arbejdet: Forbered din kæreste eller mand på, hvad der venter ham derhjemme – send en flot buket blomster med et sødt kort til hans arbejde eller lejlighed. Blomster er blandt de mest romantiske valentinsgaver til mænd såvel som kvinder. Find ideer til gode blomstergaver her.
- Lav din egen valentinsgave til ham: Kærlighed kender ingen pris. Derfor behøver det heller ikke koste dig en herregård at overraske din kæreste eller mand med en god valentinsgave. Lav et flot kort, forbered en lækker middag med fin bordpynt, og skriv nogle søde ord, eller lad dig inspirere af de gode, kreative gaveidéer til valentinsdag, du finder her!
Frække valentinsgaver til ham og soveværelset
Overrask ham med et syn, han ikke vil kunne tage blikket fra, eller forkæl ham med en aften, hvor I for alvor tager tiden til at nyde hinanden. Køb noget frækt lingeri, og forkæl ham med en lille, privat dans, eller lad dig inspirere af vores frække valentinsgaver herunder!
- Vis ham, hvor fræk du er: Gør noget ekstra ud af lagengymnastikken, og pir ham med et syn, han alt for sjældent får at se i hverdagen. Klikker du her, finder du alt fra sexede chemiser, frække kostumer og afslørende blonder i alt fra XS til plus size! Du kan finde mere inspiration til frækt lingeri her.
- Må den bedste mand (eller kvinde) vinde! Hvis I er vilde med computer- såvel som brætspil, vil din kæreste eller mand med garanti elske at blive udfordret med et kærlighedsspil, hvor der ikke findes nogen tabere! Vælg mellem alt fra Bedroom Battle til flere ugers lege med hinanden her!
- Sexlegetøj for enhver smag: Sexlegetøj til mænd kan gøre en kæmpe forskel for jer begge, når I først har fundet jeres vej til soveværelset. Lad dig friste af alt fra fantastiske onaniprodukter til vibrerende penisringe, alt afhængig af hvad han er til, eller køb noget legetøj, der kan stimulere jer begge på samme tid. Din partner vil med garanti sætte pris på din kreativitet, nysgerrighed og ønske om at forkæle ham lidt ekstra.
- Overrask ham med spa og luksus derhjemme: Forbered et varmt karbad med duftlys omkring og champagne til ham, inden du inviterer ham til en lækker stund med intim massage til sød musik eller god snak. Du finder massageolier, sæber og meget mere lige her!
Giv ham en sjov gadget på valentinsdag!
Har din kæreste svært ved pladderromantik og røde roser den 14. februar – altså på valentinsdag? Så er det oplagt, at du tænker lidt ud af boksen og overrasker ham med en valentinsgave, der kan holde ham underholdt og beskæftiget flere uger frem. Lad dig inspirere af vores gode bud på sjove gadgets nedenfor eller gå på opdagelse her, hvor du finder valentinsgaver til enhver smag og humor.
- Fantastiske gadgets til køkkenet: Er han en haj i køkkenet eller snarere det stikmodsatte? Så er valentinsdag meget muligt din chance for at udfordre eller hjælpe ham i køkkenet med et par fantastiske gadgets! Se med her, hvor du finder alt fra smarte popcornmaskiner til aftener med film på fjernsynet til vilde sous vide-maskiner til passionerede amatørkokke og smarte viniltere!
- Sjove gadgets til haven: Har I en kæmpe have eller adgang til park eller gård, der hvor I bor? Og er din kæreste eller mand endnu ikke vokset fra sit indre legebarn? Så vil han med garanti elske de gadgets, du finder til haven og boligen, lige her!
- Teknik til manden, der tror, han har alt: Går din kæreste eller mand også og påstår, at han ikke ønsker sig noget, der kan købes for penge? Så kan han godt tro om igen! Giv ham en Rocketbook Everlast Smart Notebook, der sender hans noter direkte fra papir til hans telefon, en digital fotoramme fyldt med billeder og minder fra jeres tid sammen eller en trådløs powerbank, så han altid har strøm på sin telefon – selv på farten. Du finder andre fantastiske valentinsgaver til manden, der har alt, lige her!
- Valentinsgaven der beviser, hvor godt du kender din mand: Er din mand helt vild med golf, mountainbikes eller campingliv? Så er det oplagt, at du finder ham en gadget, der viser, hvor godt du kender til hans hobbyer og interesser! Giv ham et sjovt golfspil til toilettet, eller lad dig friste af den praktiske hængekøje til haven – du finder et hav af gode valentinsgaver til mænd med hobbyer ved at se med her!
- Sjove gadgets til ham, der ikke er romantisk anlagt: Har du svært ved at finde på en valentinsgave, der er sjov og romantisk på én og samme tid? Så kan du med fordel tage et kig her, hvor du finder sjove gadgets, der passer perfekt til valentinsdag! Det kunne for eksempel være en kæmpe chokoladebar eller et Clone-A-Willy-sæt, så I (flade af grin) kan afstøbe hans penis i stedet for at bruge tid på ”pladderromantisk pjat” på valentinsdag!
Det er tanken, der tæller på valentinsdag
“Nogle gange er det de mindste ting, der fylder mest” – Peter Plys.
Og måske er det netop derfor vigtigt at understrege, at det er tanken, der tæller, når du går på jagt efter den perfekte valentinsgave til manden i dit liv.
Om du er ude i god tid eller planlægger den romantiske aften få minutter før, at han kommer hjem fra arbejde, om du har røde tal på bundlinjen eller ej, kan du derfor sagtens glæde og overraske ham med en unik og personlig valentinsgave.
Så slå koldt vand i blodet, og find et godt kærlighedscitat, der passer perfekt til jeres forhold og dine følelser. Skriv det på et flot, hjemmelavet kort, eller indram det i en flot fotoramme med et billede af jer begge. Din kæreste eller mand vil ikke andet end at kunne elske dig, for den du er og for de mange tanker, du har lagt i den fine overraskelse på valentinsdag!
Find flere gaveideer her!
Savner du endnu flere ideer til valentinsgaven til ham, så kan du måske finde gaven på gaveinspiration.dk, gaveideer-til-ham.dk eller på ting-til-hjemmet.dk.